| Min rapport om Fancy koncerten i Dresden 07.07.2000 |
| Da jeg har været en stor fan af Fancy gennem de sidste 39 år, har det naturligvis altid været et stort håb og ønske fra min side, at jeg en skønne dag ville få chancen for at tage afsted for at se et af hans shows...Så jeg tøvede ikke med at reservere billetterne da jeg faldt over annonceringen af dette Open Air show med Fancy og Bad Boys Blue på den officielle Fancy Homepage http://www.fancy-online.com/ |
 |
| 06.07.2000: Tidlig morgen: Min søster og jeg hoppede på toget fra Århus og rejste hele dagen. 12 timer senere nåede vi endelig Dresden og fik os en god nats søvn ovenpå rejsen.
07.07.2000: Vi havde en hel dag foran os til at hvile ud og kigge på seværdigheder og butikker i Dresden før showet om afternen... Efter 19:00 blev dørene åbnet og vi blev lukket ind på "Brauereihof der Bierbörse" hvor showet skulle finde sted. Det var den mest idylliske plet man kan forestille sig; omgivet af skov og stejle bakker. Scenen var placeret mellem de nedlagte bryggeri-bygninger. Dave de Gore /ArtClick havde opstillet en lille bod der også hvor de solgte alle artiklerne fra 'Fan-shoppen'... |
 |
| -Jeg fik at vide at der ville være en lille overraskelse for mig hvis jeg vendte tilbage til ArtClicks bod efter Fancys optræden, men ikke HVAD denne overraskelse ville være....!!!
Der var stadig mere end to timer til Fancy skulle optræde kl. 22:00, så vi tilbragte det meste af ventetiden lige foran scenen, så vi var sikre på at ingen tog vores gode plads. Selvfølgelig vidste alle de fans der var til stede at det var hans fødselsdag netop på denne dag, og for dem der ikke var klar over det allerede, blev det sagt inden Fancy ankom..... ENDELLIG kom Fancy til syne på scenen og alle hujede af begejstring :-) Det var en ret interessant optræden af Fancy: Han smilede, hoppede rundt og pjattede indimellem sangene. - Jeg har læst mange steder at hans sceneshows er sådan - men det var først da jeg oplevede det med egne øjne at jeg til fulde forstod hvor meget energi han lægger i sine optrædener. En DJ i hjørnet af scenen styrede musikken (Fancy kaldte ham for "Herr Kapelmeister"). På et tidspunkt gjorde Fancy lidt grin med at han fyldte 54, og sagde noget i retning af "Jeg fatter ikke at jeg bliver 54 i dag, det føles som 74!" -alt imens han konstant hoppede rundt på scenen som en 24-årig :-) Alle klappede og sang med til sange som "Slice Me Nice" "Bolero" "Running Man" "Lady Of Ice" "Megamix 2000" og "Flames Of Love" etc... Af og til kom han springende helt ud til kanten af scenen og gav hånd og sagde "Hallo!" til os fans i den forreste række, og under en af sangene trak han også en pige fra publikum op på scenen og dansede med hende. Han delte også kort med autografer ud. |
 |
| Da han forsvandt bag scenen begyndte publikum at klappe og råbe "Zugabe - Zugabe..." ("extra nummer") indtil han kom tilbage og sang endnu en sang - dette skete nogle gange - en af de extra numre var "We Can Move A Mountain"...
Da han kom op på scenen for sidste gang havde han ikke flere extra numre tilbage. DJ-en i hjørnet begyndte at spille musikken til "Happy Birthday" og hele publikum sang med på melodien og tændte deres Flemes Of Love-lighters. Efter dette kom konferencieren fra Brauereihof der Bierbörse op på scenen og gav Fancy en stor buket blomster og en fødselsdagsgave. Alt i alt varede koncerten ca. en time. |
 |
| Min søster havde taget sit store kamera med så hun kunne tage nogle gode billeder af Fancy for mig; I kan se nogle af hendes fotos sammen med denne beretning :-)
Efter koncerten vendte min søster og jeg tilbage til ArtClick-boden og Dave de Gore. Sammen med to andre fans blev vi nu guidet om bag et hegn, tværs over en gårdsplads, ind i et hus og op ad nogle trapper... Vi ventede i døråbningen mens Dave sagde til Fancy at vi var kommet - sekunder senere kom Fancy hen imod os og sagde goddag.
-I er kommet hele vejen fra Danmark ?", sagde han til mig på tysk. "-Jamen, velkommen til Tyskland !". Derpå gav han os et knus een for een, og bagefter benyttede jeg chancen til at lykønske ham på hans fødselsdag :-) ...Fancy udpegede et velegnet sted i rummet, hvor vi kunne stille os op og få taget fotos sammen med ham, og bagefter fik vi allesammen autografer; Jeg fik min "Strip Down"CD signeret. Til slut fik vi alle et farvel-knus, og han ønskede os en behagelig tur hjem igen. Dave guidede os tilbage til koncert-pladsen og kort tid efter gik Bad Boys Blue på scenen og gav en god optræden også. (Selvfølgelig var alle de gode pladser oppe foran scenen blevet optaget af andre i mellemtiden, men pyt...) BBB optrådte med nogle af deres største hits og også noget af deres nyere meteriale. Publikum klappede, piftede og sang med, og ingen tog rigtig notits af det faktum at regnen begyndte at sile ned... |
 |
| For mig var alt dette en kæmpestor oplevelse, og jeg håber at jeg en skønne dag igen får chancen for at tage afsted til een af Fancys koncerter. |
Lone Rosendal Kristensen.
e-mail: lonevirkelyst@hotmail.com
|